Katte der søger nyt hjem

14.07 - 2022 3 min Katte Der Søger Nyt Hjem

Mange katte søger nye familier

Der findes rigtig mange katte i Danmark, der søger en ny familie. Det er generelt et problem i Danmark, at der er for mange katte. Her skelnes der dog mellem gadekryds og racekatte, som nogen går målrettet efter. Under corona pandemien var der en stigende efterspørgsel efter kæledyr – og heriblandt særligt katte. Det vakte en del bekymringer, som desværre blev bekræftet: Nu hvor folk er vendt tilbage til hverdagen og har forladt hjemmearbejdspladsen, er der mange katte til salg, som søger et nyt hjem. Overvejer du at åbne dit hjem for en kat, hvad end det er en racekat eller en krydsning, så læs med videre her og bliv klogere på det at være katteejer.

Køb din kat på dyreportal.dk

Katte er lette at passe

En kat er sin egen herre. Sammenlignet med eksempelvis en hund, så kræver en kat mindre. Den er ofte mere selvstændig og styrer selv sit fødeindtag og behov for motion. Det er dog stadig vigtigt, at du sørger for at opfylde dens basale behov, og naturligvis give den opmærksomhed. Kæledyr koster både penge og tid.

Udstyr til katten

En kat kræver ikke så meget udstyr. Inden du begynder at se efter katte til salg, bør du dog danne dig et overblik over, hvilket udstyr du får brug for. Det allermest basale udstyr til katte omfatter:

  • Drikkeskål og foderskål
  • Aktivitetslegetøj
  • Pelspleje til langhårede katte
  • Eventuelt kattebakke og dertilhørende kattegrus
  • Kattefoder
  • En soveplads eller hue til katten
  • Tægetang

Ved at sørge for disse basale ting, vil du have et godt udgangspunkt til at modtage et nyt familiemedlem i form af en kat.

Find katte til salg online

Det nemmeste sted at finde katte til salg er online. Der kan du både finde opdrættere af racekatte, katte der sælges fra familier eller adoptionssider, hvor du kan adoptere en ejerløs kat. Går du efter en racekat, er du måske interesseret i racer som:

  • Ragdoll
  • Norsk skovkat
  • Siameser
  • Perser
  • Hellige Birma
  • Sphynx
  • Maine Coon
  • Savannekatten
  • British Shorthair
  • Russian Blue

Vær opmærksom på, at langhårede katte som Norsk Skovkat kræver meget pelspleje. Er du allergiker, er den hårløse Sphynx et oplagt valg.

 

Find katte til salg på dyreportal.dk

Skal du vælge en killing eller en voksen kat?

Når man ser efter katte til salg, er der mange, der går målrettet efter killinger. Killinger er som alle dyrebabyer ekstremt nuttede, og så kan man præge dem og følge dem fra starten af. Der er dog også nogle fordele ved at købe en voksen kat. Disse er ofte renlige og har lært nogle færdigheder, som eksempelvis ikke at springe op på middagstallerkenen midt i aftensmaden.

Der er generelt ikke så stor forskel på kattenes sind, hvis man ser på racerne, som man eksempelvis ser ved hunde. Der er dog forskel på den enkelte kats personlighed. Nogle katte er meget opmærksomhedssøgende og kælne. Andre er mere reserverede. Det er derfor en god idé at lære en kat at kende, før du bestemmer dig for at tage den med hjem, så du sikrer dig, at din og kattens personlighed passer sammen.