Måske har du allerede fået en ny kattekilling hjem eller måske er du ved at forberede dig på, at du skal være ejer af en kattekilling. Hvis du skal have en ny kattekilling, er der mange ting, der er godt at have styr på, og her på siden hjælper vi dig med at få et godt overblik. Uanset om du er erfaren katteejer eller skal have din første kat, så tror vi, at denne side kan være en god hjælp og give dig nyttig information.
Der er flere ting, du som ny katteejer skal være opmærksom på, og dem har vi samlet her på siden. Vi kommer blandt andet ind på vaccination af katte, hvilke ting man har brug for, om man skal have flere katte, omkring neutralisering af katte og alt det lovmæssige, man skal have styr på.
Ja det er altid en god idé at få katten vaccineret. Ligesom hos os mennesker, så vaccinerer man katte, for at sikre dem en optimal beskyttelse mod sygdomme. Det gælder f.eks. katteinfluenza, som man normalt vaccinerer katte imod.
Der er forskellige typer af virus der kan ramme katten. En af dem er f.eks. FCV, som primært rammer kattens mund, næse og tandkød i form at betændelsestilstande og snot, hvor en anden kaldet FHV går i øjne og næse, og ofte vil vise sig i form af øjenbetændelse og snot.
En anden ting, som man kan vaccinere katte imod, er kattesyge. Dette er også en virussygdom, som overføres til arter i kattefamilien. Denne sygdom giver problemer i mave og tarmkanalen, da den formerer sig til millioner og udskilles via kattens afføring. Når virusset udskilles fra katten, kan det leve i flere måneder, og katten kan derfor smittes uden at være i kontakt med andre katte. Det er dog oftest gennem kontakt til andre katte, at katten rammes af kattesyge, også kaldet Feline Panleukopenia Virus. Der er ingen behandling, og særligt kattekillinger er i stor risiko for at dø af denne sygdom.
Man kan ligeledes vaccinere katte mod rabies, som også kendes under navnet hundegalskab. Hundegalskab er nok den sygdom som mange kæledyrsejere kender og frygter. Det er en sygdom der kan overføres til mennesker gennem bid, men da vi i Danmark ikke har rabies i omløb, anbefales det kun at vaccinere katte mod rabies, hvis de skal ud af landet.
Man vaccinerer ikke kattekillingen lige i det, at den er blevet født. Men når killingen er omkring otte uger, vil man normalt anbefale, at den første vaccination sker, hvorefter man booster vaccinationen med endnu en vaccine når de er 12 uger, altså fire uger efter første vaccination. Hvis man giver disse to vaccinationer, er det kun nødvendigt at vaccinere katten en gang om året, og det kan typisk gøres i forbindelse med det årlige tjek hos dyrlægen.
En anden ting, man som ejer af en kat skal have styr på, er fodringen. Der er mange forskellige typer kattefoder på markedet, og man bør give sin kat de bedste betingelser, når det kommer til fodring. I det første stadie af livet lever kattekillingen af mælk fra sin mor, men når man som ny katteejer overtager killingen, skal man give den en god start på tilværelsen. Der findes mange kattefoderproducenter, og ofte laver de et foder, der er velegnet til killinger, som man kan starte med. Killingefoder adskiller sig fra foderet til voksne katte, ved at indeholde præcis de ting, der sikrer en god vækst. Hvis du er i tvivl om hvilket kattefoder, der er det rette, kan du søge inspiration i forskellige guides, og spørge din dyrlæge eller foderrådgiver til råds.
Ligesom når man skal have en hund, kan man ved erhvervelsen af en kattekilling, godt have svært ved at finde rundt i, hvilke ting man har brug for. De fleste er klar over, at kattekillingen har brug for noget foder, men der er også en del andre ting, der er rigtig gode at anskaffe sig. Først og fremmest skal du have fat i en god skål til maden og til vand. Her kan du købe skåle der er beregnet til formålet eller finde skåle, som står stabilt på jorden. Det er vigtigt, at skålene ikke er lette at vælte, for så kan katten ende med ikke at have vand til rådighed, hvis den får tippet skålen rundt. Hvis du skal have katten indendørs, så er det et must at anskaffe sig en god kattebakke og katteskovl til at fjerne efterladenskaberne fra kattebakken. I kattebakken skal du desuden have kattegrus, og her er det en god idé at vælge noget, der mindsker lugtgenerne. Derudover anbefaler vi, at man har en transportkasse i hjemmet, da man på den måde altid er sikker på, at man har en sikker måde at transportere katten, hvis f.eks. man får brug for at få den til dyrlægen.
Udover de nødvendige ting som katten har brug for, så kan man få et væld af udstyr i form at forskellige slags legetøj. Det er ikke et must at købe disse ting, men der er alligevel mange af tingene, som kan være rigtig gode at have. Det er hyggeligt for katten at have noget at lege med og så er det en god beskæftigelse. Du kan f.eks. anskaffe dig et kradsebræt, som katten kan kradse i, på den måde undgår du med stor sandsynlighed, at katten kradser i møblerne, da den har kradsebrættet til rådighed.
Har man valgt at anskaffe sig en kat, som er langhåret, så har man også brug for udstyr, som man kan pleje pelsen med. Her kan man få forskellige typer af kamme og børster, som er særdeles velegnede. Pelsplejen hos langhårede katte er vigtigt, da pelsen ellers filtrer, hvilket kan være til stor gene for katten, og i værste fald give den irritation og betændelsestilstande i huden.
Det er ikke lovpligtigt at mærke sin kat i form af øremærker, chip eller lignende, men det er altså en rigtig god idé. Det er nemt at få katten mærket hos dyrlægen, og så bliver katten tilføjet et katteregistrer, så man altid kan finde frem til ejeren. Det er en god tryghed som ejer af en kat, og også en måde at identificere en eventuelt død kat, der findes, så ejer kan få besked.
Det behøver man bestemt ikke. Katte er solitære væsner, så det betyder, at katte faktisk ofte ikke trives godt sammen. Det er dog sjældent et problem at have flere katte sammen, hvis ellers pladsen er der, men omvendt er det heller ikke et must. Katten lever fint som et egenrådigt væsen og med sin ejers opmærksomhed, når den har lyst til det.
Når du får din nye kattekilling hjem, så skal du tænke over, hvordan du vænner katten til at bo hos dig. Det kan være forvirrende for katten at vænne sig til hele hjemmet på en gang, og der kan det være en fordel at starte med at introducere katten til et par af rummene, som den finder tryghed i, før den introduceres til resten af hjemmet. Det rum, der skal være kattens primære rum, bør være det første man introducere den til, og her man placere dens mad og vandskål. Husk desuden at placere kattebakken således, at katten let kan bruge den. Hvis man har planer om, at katten også skal kunne være ude, så kan det ofte være en fordel at holde den inde de første 14 dage, da den så knytter sig til hjemmet og så er risikoen mindre for, at den løber væk, når man lukker den ud.
Katte bliver ganske hurtigt i stand til at formere sig, og derfor bør man få katten neutraliseret, da den ellers alt for let kan blive med killinger, eller for hankattens vedkommende strejfe rundt for at opsøge hunkatte den kan parre. Så er katten ikke tiltænkt avl, er anbefalingen klart, at den bør blive neutraliseret. Det er nemt at få katten neutraliseret hos dyrlægen, og det gælder både for hankatten der skal kastreres og hunkatten der skal steriliseres. Man anbefaler, at katten neutraliseres når den er 4-5 måneder gammel. En kat bliver kønsmoden omkring 6-10 måneders alderen, så man sikrer, at neutraliseringen sker i god tid inden.
Hvis man har planer om at anskaffe sig en kattekilling, vil man også gerne være sikker på, at man overholder den lovgivning der vedrører katte. Der er forskellige regler, der kan berøre katte og deres ejere, som er gode at have styr på. Hvis man vælger at have en udekat, skal man være opmærksom på loven omkring mark- og vejfred. Her står der hvor katte må færdes og hvad du som ejer skal erstatte på dit kæledyrs vegne, hvis uheldet er ude. En kat må altså ikke nødvendigvis færdes overalt, så det anbefales, at man afstemmer med de nærmeste naboer inden man anskaffer sig en kat.
Hvis du skal rejse med din kat, er det lovpligtigt, at den vaccineres mod rabies. Hvis ikke man overholder dette, kan man risikere, at katten bliver konfiskeret af myndighederne i det land man rejser til og sat i karantæne. Nogle lande har desuden andre krav, så det er altid en god idé at tjekke Fødevarestyrelsens hjemmeside, inden man planlægger at rejse med sin kat.
Nu har vi gennemgået en masse informationer der kan være nyttige, hvis man har planer om at anskaffe sig en kattekilling. Her på siden finder du generelt en masse informationer om katte og kattekillinger, og vi håber, at du finder en stor del af denne information nyttig.
Du finder forskellige blogs og artikler løbende her på siden.
Hos kattekilling.dk kan du blive klog på de forskellige katteracer og få besvaret en masse spørgsmål du måske ligger inde med. Du finder blandt andet blogindlæg om hvor du finder katte til salg og meget mere. Nedenunder her kan du læse en masse gode råd til dig som skal købe en kattekilling.
Købet af en kat er ikke bare noget, der skal flyve let forbi. Det er noget, der kræver overvejelser og forberedelse, så man er helt klar til at kunne varetage opgaven. Det er dog ikke alle, der oplever det på den måde og derfor er det vigtigt at forhold sig til nogle forskellige ting, når man skal til at kigge på katte til salg. Det er et ordentligt stykke arbejde, som man skal lægge tid i.
Det første skridt er at overveje, hvilken kat man rent faktisk gerne vil have. Der er mange forskellige muligheder, når man selv skal til at finde katte til salg, så man skal være sikker på at vælge det rigtige. Først og fremmest skal man vælge, om det skal være en racekat eller en huskat. Hvis man vælger en racekat, så skal man købe den hos en opdrætter og man skal af med en god slat penge. Det kan sagtens blive over 5000 kroner. Hvis man derimod køber en huskat, så kan man vælge at købe fra et hvilket som helst internat, der har katte. Da hjælper man også katte med at få et hjem, så de ikke skal være alene længere.
Derudover skal man forholde sig til, hvor man regner med at katten kan komme til at opholde sig. Hvis man bor i en lejlighed, så er det nemlig vigtigt at købe en kat, der vil være vant til det. Det vil oftest være en racekat eller en killing, der ikke har oplevet at være udenfor. Hvis en kat allerede har været ude, så kan det være svært at vænne den til at være indenfor. Hvis man dog har muligheden for at lukke en kat ud, så har man lidt flere muligheder.
Når man køber en kat til salg, så er det også ganske vigtigt at vælge en kat, der rent faktisk har været ved dyrlægen. Det udelukker nemlig killinger, der bliver givet gratis væk, fordi folk ikke har plads til dem. Det kan blive en dyr affære og derfor er det langt bedre at købe en kat, der allerede har fået de nødvendige tjek og behandlinger.
I processen af at købe en kat, så er det også vigtigt at være ordentligt forberedt. Hvis man ikke har haft en kat før, så er det nemlig essentielt at få købt de vigtigste ting på forhånd. Man skal have nogle ordentlige madskåle, en kattebakke, finde noget foder, som katten ville kunne lide og lignende. Det er de vigtigste forberedelser.
Når man endelig får katten med hjem, så er det vigtigt at man bruger tid på at være forsigtig med den. Man skal kun lukke den ud i ét rum ad gangen og ikke overvælde den fra starten. Den er et helt nyt sted og skal have tid til at vænne sig til det. Men tålmodighed kan ende med at give et fantastisk kæledyr.